Afslag på dækning af hjemmerøveri under indboforsikring

Sagen handlede om en kvinde, der anmeldte et hjemmerøveri og fik afslag på dækning under sin indbo- og ulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at det var forældet, og gjorde desuden gældende, at klager ikke havde bevist, at røveriet faktisk havde fundet sted. Nævnet vurderede først forældelsesspørgsmålet og fandt, at den treårige forældelsesfrist normalt løber fra tidspunktet for den skadegørende handling, og at fristen ikke var udløbet, da klager rettede sin klage til selskabet. Fordi kravet ikke var forældet på det tidspunkt, fandt nævnet, at klager havde en berettiget forventning om, at selskabet ikke senere kunne påberåbe sig forældelse, der først indtrådte under selskabets egen sagsbehandling. Dernæst vurderede nævnet selve bevisspørgsmålet og fandt det bevist, at klager faktisk havde været udsat for et hjemmerøveri. Der blev lagt vægt på, at klagers forklaringer var samstemmende, og at fotorapporter og undersøgelser af gerningssted og person stemte overens med hendes beskrivelse. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at forsikringsselskaber ikke uden videre kan afvise krav med henvisning til forældelse, hvis fristen ikke var udløbet, da kunden først rettede sig til selskabet, samt at samstemmende forklaringer og teknisk dokumentation kan være afgørende bevis i røverisager.