Uenighed om mengrad efter knæskade med indsatte proteser

Sagen handlede om en tvist mellem en forsikret og selskabet Codan om fastsættelse af mengraden efter en knæskade. Klager havde i 1991 fået en skade i højre knæ, som over tid udviklede sig til slidgift og krævede flere operationer, herunder indsættelse af to knæproteser. Selskabet havde tidligere udbetalt godtgørelse for 15 procent varigt men, men vurderede senere mengraden til 20 procent på baggrund af en speciallægeerklæring. Klager var utilfreds og ønskede en ny lægelig undersøgelse af knæet, da han mente mengraden burde være højere. Nævnet vurderede sagen ud fra de foreliggende lægelige oplysninger og fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering. Der blev lagt vægt på konkrete lægelige fund, herunder bevægelighed, sidestabilitet og løshed i knæet, som stemte overens med den fastsatte mengrad. Sagen viser, at nævnet i høj grad baserer sin vurdering på objektive lægelige oplysninger, og at det kan være vanskeligt at få medhold i en højere mengrad, hvis de foreliggende speciallægeerklæringer understøtter selskabets vurdering. For forbrugere illustrerer sagen vigtigheden af grundig dokumentation og at eventuelle uenigheder om mengrad bedst adresseres tidligt i forløbet med relevant lægefaglig dokumentation.