Afslag på midlertidig erhvervsevnetabsdækning efter stresssygemelding

Klager var selvstændig og blev sygemeldt med stress i et halvt år, hvor hun modtog sygedagpenge. Hun søgte om midlertidige ydelser fra sin pensionsordning ved tab af erhvervsevne, men selskabet afviste, fordi hendes erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager havde tidligere arbejdet 20 timer om ugen, og selskabet vurderede fuld erhvervsevne som svarende til en normal 37-timers arbejdsuge. Klager mente desuden, at selskabet ikke havde levet op til kravene om god skik ved ikke at vejlede hende om den såkaldte 37-timers regel, mens hun var syg. Nævnet fandt efter en samlet vurdering af de lægelige oplysninger og klagers arbejdsformåen, at hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne midlertidigt havde været nedsat med mindst halvdelen af medicinske årsager. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at selskabet havde tilsidesat god skik eller givet mangelfuld vejledning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for, at erhvervsevnen faktisk er nedsat i det krævede omfang, og at vurderingen sker på baggrund af en samlet bedømmelse af lægelige oplysninger og faktisk arbejdsevne.