Strid om mengrad efter hovedskade og forudbestående nakkelidelse

Sagen handlede om en klager, der i 2017 slog hovedet mod en bjælke og fik skader i hoved og nakke. Selskabet udbetalte erstatning for et varigt mén på 5 procent, men klager mente méngraden skulle være højere. Nævnet gav selskabet medhold og fandt ikke grundlag for at kritisere den fastsatte mengrad. Afgørelsen lagde blandt andet vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde fastsat méngraden lavere end 5 procent, fordi der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers gener. Erhvervssikringen vurderede, at hændelsen ikke var egnet til at give varige gener hos en person uden forudbestående problemer i nakke og hoved. Røntgenundersøgelser viste desuden betydelig slidgigt i nakken, hvilket pegede på, at generne i høj grad skyldtes en allerede eksisterende tilstand og ikke selve ulykken. Nævnet bemærkede, at forsikringen ikke dækker sygdom eller forværring af følger, der skyldes en tilstedeværende eller senere opstået sygdom. For forbrugere illustrerer sagen, at det ved ulykkesforsikringer er afgørende at kunne dokumentere en klar årsagssammenhæng mellem selve ulykken og de gener, man oplever efterfølgende. Hvis der er tegn på forudbestående slid eller sygdom, kan det få stor betydning for, hvor stor en del af méngraden der reelt kan tilskrives ulykken, og dermed for størrelsen af erstatningen.