Afslag på dækning af tandskade efter ulykke grundet manglende årsagssammenhæng

Sagen drejede sig om en klage over selskabets afslag på dækning af en tandskade, som klager mente var opstået som følge af et ulykkestilfælde. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem det anmeldte ulykkestilfælde og det aktuelle behandlingsbehov for tænderne. Klager henviste til vurderinger fra to forskellige tandlæger, som pegede på, at der kunne være tale om senfølger af ulykken. Nævnets egen tandlægesagkyndige vurderede imidlertid, at de konstaterede tandskader ikke kunne anses som en følge af det anmeldte ulykkestilfælde. På baggrund af denne vurdering fandt nævnet, at klager ikke havde bevist den nødvendige årsagssammenhæng mellem ulykken og det aktuelle behandlingsbehov. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afslag på dækning, og selskabet fik medhold i sagen. Sagen viser, at det i tvister om ulykkesforsikring er afgørende at kunne dokumentere en klar og sikker årsagssammenhæng mellem den anmeldte ulykke og den skade, der ønskes dækket. Uenighed mellem behandlende tandlæger og en sagkyndig vurdering kan blive afgjort i den sagkyndiges favør, hvis denne vurdering vejer tungest i den samlede bevisbedømmelse.