Afslag på fortsat erhvervsevnetab efter trafikulykke med smerter i led

Klager havde efter en trafikulykke fysiske smerter i bevægelsesapparatet og søgte om fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne. Selskabet vurderede, at klagers tilstand var stationær, og at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var betingelsen for fortsat udbetaling. Nævnet var enig med selskabet og lagde vægt på, at klagers gener hovedsageligt vedrørte smerter i højre skulder, knæ og fodled. Disse gener blev ikke anset for uforenelige med at kunne varetage et relevant erhverv på mindst halv tid, forudsat at der blev taget passende hensyn til klagers skånebehov. Nævnet bemærkede desuden, at klagers praktikforløb og fleksjob ikke var retvisende for hans reelle arbejdsevne, fordi han kun var blevet afprøvet i et snævert område med overvejende fysisk arbejde. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab tager udgangspunkt i den generelle arbejdsevne på arbejdsmarkedet, og ikke kun evnen til at udføre bestemte fysiske opgaver. For forsikrede er det vigtigt at sikre, at eventuelle arbejdsprøvninger dækker et bredt spektrum af jobtyper, herunder mindre fysisk krævende opgaver, for at give et retvisende billede af den reelle arbejdsevne.