Psykisk men efter redning af selvmordstruet person fra vindue

Sagen handlede om en mand, der reddede en selvmordstruet person fra at falde ud af et vindue, og som efterfølgende udviklede varigt psykisk men. Selskabet havde anerkendt hændelsen som et ulykkestilfælde, men afviste at yde erstatning for psykisk men, fordi klager efter selskabets opfattelse ikke havde været i egentlig livsfare eller udsat for alvorlig fysisk personskade, sådan som forsikringsbetingelserne krævede. Selskabet pegede også på, at klagers forklaringer havde varieret undervejs i sagen. Ankenævnet lagde imidlertid vægt på de konkrete omstændigheder ved redningsaktionen: klager holdt fast i en stor person i flere minutter i nogle meters højde, uden at kunne skabe kontakt med vedkommende, og situationen kunne let have udviklet sig med fare for klager selv. På den baggrund fandt nævnet det godtgjort, at klager havde været i fare for alvorlig fysisk personskade, og at betingelserne for dækning af psykisk men dermed var opfyldt. Selskabet blev pålagt at genoptage sagen og udbetale erstatning. Sagen viser, at vurderingen af om et ulykkestilfælde har indebåret tilstrækkelig fare, beror på en konkret helhedsvurdering af hændelsesforløbet, og at man som forsikringstager kan få medhold, selv om selskabet i første omgang afviser med henvisning til formelle betingelser i policen.