Uenighed om amputation skulle indgå i mengrad efter benbrud

Sagen drejede sig om fastsættelse af varigt men efter en ulykke, hvor klager faldt og fik et åbent benbrud i venstre underben. Klager, der havde type 1-diabetes, blev først behandlet med ekstern fiksation, men fik senere foretaget en amputation af benet over knæet. Selskabet fastsatte det varige men som følge af selve ulykken til 10 procent efter mentabellen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men afviste at inddrage amputationen i vurderingen. Begrundelsen var, at amputationen ikke skyldtes ulykken i sig selv, men komplikationer fra en forudbestående og svært nedsat blodforsyning relateret til klagers diabetes. Klager var uenig og afviste, at hun tidligere havde haft kronisk knoglebetændelse eller været nær en amputation. Ankenævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, hvor afgørende årsagssammenhængen er i ulykkesforsikringssager. Selv om en alvorlig følge som en amputation indtræffer efter en ulykke, dækkes den kun, hvis den faktisk skyldes ulykken og ikke en forudbestående lidelse. Forsikringstagere med kroniske sygdomme bør være opmærksomme på, at sådanne tilstande kan begrænse dækningen, hvis de forværrer følgerne af en skade.