Afslag på dødsfaldsdækning efter fald anset for naturlig død

Sagen handlede om afslag på dødsfaldsdækning efter en ulykkesforsikring. Forsikringstager faldt livløs om på gaden og blev kort efter erklæret død. Den efterlevende ægtefælle gjorde gældende, at dødsfaldet var en følge af et fald, der var omfattet af forsikringen. Selskabet afviste at udbetale dækning og henviste til journaloplysninger, hvoraf det fremgik, at det behandlende personale vurderede, at dødsfaldet skyldtes et ikke behandleligt hjertestop, og at sagen ikke blev anset for at have politimæssig interesse. Desuden fremgik det af dødsattesten, at der var tale om en naturlig død. Ifølge forsikringsbetingelserne dækkede forsikringen alene, hvis et ulykkestilfælde var direkte årsag til dødsfaldet, og dækkede ikke ved naturlig eller ukendt dødsårsag. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen illustrerer, at det ved dødsfaldsdækning under en ulykkesforsikring er afgørende, at der kan påvises en klar årsagsmæssig sammenhæng mellem en konkret ulykke og dødsfaldet. Hvis de lægelige oplysninger peger på en naturlig dødsårsag som hjertestop, kan det være vanskeligt for de efterladte at bevise, at der i stedet var tale om en ulykke, selv hvis dødsfaldet indtraf i forbindelse med et fald.