Afslag på fortsat dækning ved nedsat erhvervsevne efter stress

Sagen handlede om en kvinde, der var blevet sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress og som fik stoppet sine ydelser fra en firmapensionsordning, da selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hun fortsat var berettiget til ydelser, blandt andet fordi en psykiater havde anbefalet, at hun gik ned i arbejdstid til 12 timer om ugen. Selskabet fandt det påfaldende, at behovet for psykiaterinddragelse først opstod, da forsikringstvisten var en realitet. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige og kommunale oplysninger beskrev begrænsede objektive fund, og at der ikke var beskrevet gener, som var uforenelige med at arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget skånehensyn. Der var desuden kun gennemført virksomhedspraktik, ikke en bredere arbejdsprøvning på det almindelige arbejdsmarked, og klager havde tidligere kunnet arbejde 17,5 timer om ugen uden dokumenteret forværring, der forklarede nedgangen til 12 timer. Sagen viser, at det er afgørende at have solid lægelig og praktisk dokumentation for et vedvarende erhvervsevnetab, og at en enkeltstående anbefaling sent i forløbet kan blive vurderet kritisk, hvis den ikke stemmer med den øvrige udvikling i sagen.