Afslag på fortsat dækning ved nedsat erhvervsevne efter stress
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · dokumentation · arbejdsprøvning · psykisk lidelse
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en kvinde, der var blevet sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress og som fik stoppet sine ydelser fra en firmapensionsordning, da selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hun fortsat var berettiget til ydelser, blandt andet fordi en psykiater havde anbefalet, at hun gik ned i arbejdstid til 12 timer om ugen. Selskabet fandt det påfaldende, at behovet for psykiaterinddragelse først opstod, da forsikringstvisten var en realitet. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige og kommunale oplysninger beskrev begrænsede objektive fund, og at der ikke var beskrevet gener, som var uforenelige med at arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget skånehensyn. Der var desuden kun gennemført virksomhedspraktik, ikke en bredere arbejdsprøvning på det almindelige arbejdsmarked, og klager havde tidligere kunnet arbejde 17,5 timer om ugen uden dokumenteret forværring, der forklarede nedgangen til 12 timer. Sagen viser, at det er afgørende at have solid lægelig og praktisk dokumentation for et vedvarende erhvervsevnetab, og at en enkeltstående anbefaling sent i forløbet kan blive vurderet kritisk, hvis den ikke stemmer med den øvrige udvikling i sagen.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne, præmiefritagelse og engangsudbetaling. Klager blev sygemeldt den 27/12 2018 på grund af arbejdsrelateret stress. Selskabet udbetalte ydelser og ydede præmiefritagelse på midlertidigt grundlag fra 27/3 2019. Klager startede i virksomhedspraktik hos anden arbejdsgiver (arbejdsgiver2) den 13/1 2020. Den 1/4 2021 stoppede selskabet ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen. Klager blev med virkning fra 1/4 2022 tilkendt fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 12 timer, og samtidigt blev hun ansat i fleksjob i stillingen hos arbejdsgiver2. Klager anførte, at virksomhedspraktikken var retvisende, og at det var psykiateren, der anbefalede hende at gå ned på 12 timer om ugen. Selskabet vurderede, at det ikke var lægeligt begrundet eller dokumenteret, at sygdom forhindrede klager i at varetage et passende hensyntagende arbejde på mere end halv tid efter den 1/4 2021. Selskabet anførte, at det fremstod noget påfaldende, at der først blev fundet behov for inddragelse af psykiater, da aktuelle forsikringstvist opstod - efter ca. 2 år, hvor klager havde været i stand til langsomt at stige i tid på den givne behandling med samtaleterapi. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet fra 1/4 2021 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet standsede udbetalingen af helbredsbetingede ydelser pr. 1/4 2021, og at selskabet afviste udbetaling af invalidesummen. Nævnet lagde bl.a. vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, hvori der blev beskrevet begrænsede objektive fund, og hvori der efter nævnets vurdering ikke blev beskrevet helbredsmæssige gener, som var uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid, såfremt der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Nævnet lagde tillige vægt på, at klager alene havde været arbejdsprøvet i et virksomhedspraktikforløb, og at det således ikke var nærmere undersøgt, i hvilket omfang klager ville være i stand til at arbejde inden for det bredere arbejdsmarked under iagttagelse af relevante skånehensyn. Nævnet lagde desuden vægt på, at klager i en længere periode i virksomhedspraktikken var i stand til at arbejde 17,5 time om ugen, og at der ikke sås at være beskrevet en sådan helbredsmæssig forværring, at det kunne forklare, at klagers arbejdstid måtte sættes ned til 12 timer om ugen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, DOKUMENTATION, PSYKISK LIDELSE, LÆGELIG BEHANDLING, ARBEJDSPRØVNING, MIDLERTIDIGE YDELSER, INVALIDESUM, VARIG, ENGANGSBELØB
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …