Afslag på tandbehandling efter ulykke grundet svækket tand før skaden

Klageren havde anmeldt en tandskade efter en ulykke, hvor en tand fik en fraktur. Selskabet afviste at dække udgifterne til tandbehandling og henviste til, at tanden allerede før ulykken var svag eller sygdomsramt i en sådan grad, at behandling alligevel ville have været nødvendig. Ankenævnet gav selskabet medhold i afvisningen. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvorefter erstatningen kan bortfalde helt, hvis tanden var forringet eller svækket forud for ulykken. Afgørelsen byggede på oplysninger fra tandlægejournalen, som viste, at tanden faktisk var svækket allerede før ulykkestilfældet, og at der tidligere var blevet anbefalet behandling af tanden. Denne dokumentation var afgørende for udfaldet, fordi den viste en klar forudbestående tilstand, der ikke skyldtes ulykken. Sagen er et eksempel på, hvordan forsikringsselskaber kan afvise dækning for skader på legemsdele, herunder tænder, hvis der kan dokumenteres en forudbestående svækkelse. For forbrugere er pointen, at journaloplysninger fra tidligere behandlinger kan få stor betydning i en skadesag, og at ulykkesforsikringer typisk ikke dækker forværring af en allerede eksisterende skade eller sygdom.