Strid om mengrad for knæskade efter cykelstyrt

Klager kom til skade med sit højre knæ ved et cykelstyrt og fik fastsat et varigt men på 5 procent af selskabet ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mentabel. Klager mente derimod, at hendes gener svarede til et højere mensvarende punkt i tabellen, som ville give et men på 8 procent, fordi punktet forudsatte nedsat bevægelighed i knæet. Selskabet fastholdt, at klagers gener svarede til et lavere punkt i tabellen, netop fordi der ikke var konstateret nedsat bevægelighed, og at det højere punkt derfor ikke kunne anvendes. Ankenævnet vurderede sagen og fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes varige men var på mindst 8 procent, og gav derfor selskabet medhold. Sagen viser, at mengradsvurderinger efter ulykkesforsikringer tager udgangspunkt i en fastlagt mentabel med specifikke kriterier for de enkelte mengrader, og at det er den forsikrede, der skal dokumentere, at betingelserne for en højere mengrad er opfyldt, for eksempel ved at påvise konkrete funktionsnedsættelser som nedsat bevægelighed. Uenighed om fortolkningen af symptomernes sværhedsgrad kan være afgørende for udfaldet.