Afslag på erhvervsevnetab efter rygskade og fleksjob på lav tid

Sagen drejede sig om afslag på dækning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, hvor kunden faldt og slog sit haleben og fik varige smerter i haleben og lænderyggen. Kunden arbejdede i sin ægtefælles virksomhed med varierende timetal og blev senere delvist sygemeldt flere gange, inden hun i sidste ende blev tilkendt fleksjob med meget lav ugentlig arbejdstid. Selskabet afviste at dække, da man mente, at hverken et midlertidigt eller varigt erhvervsevnetab på mindst halvdelen var dokumenteret. Nævnet vurderede sagen ud fra de faktiske arbejdstimer i de relevante perioder og fandt, at kunden i perioder havde arbejdet næsten fuld tid og i andre perioder omkring halv tid, hvilket ikke godtgjorde et sammenhængende erhvervsevnetab på mindst 50 procent. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke forelå en medicinsk begrundelse for, at kunden efterfølgende kun kunne arbejde omkring fem timer om ugen. På den baggrund fik selskabet medhold. Sagen viser, at det ved forsikringssager om erhvervsevnetab er afgørende, at der kan dokumenteres en klar og vedvarende nedgang i arbejdsevnen, gerne understøttet af lægelige oplysninger, og at svingende arbejdstid i sig selv kan gøre det vanskeligt at bevise et varigt tab på mindst halvdelen.