Stop for erhvervsevneydelse efter observation modsagde symptomer

Sagen handlede om afslag på fortsatte ydelser ved tab af erhvervsevne. Klager var sygemeldt og havde fået diagnoser som funktionel lidelse og fibromyalgi, med symptomer som smerter, træthed og koncentrationsproblemer. Hun blev senere tilkendt førtidspension efter en kort arbejdsprøvning, hvor hun kun kunne arbejde en time om ugen. Selskabet havde ydet dækning i en periode, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat tilstrækkeligt til at berettige fortsat dækning. Selskabet havde fået udført observation af klager i syv dage, som viste, at hun havde et højt aktivitetsniveau og ingen synlige fysiske begrænsninger, i modsætning til det hun selv havde oplyst. Nævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret den nødvendige nedsættelse af erhvervsevnen, og lagde særlig vægt på, at observationsmaterialet ikke stemte overens med hendes egne oplysninger eller med resultatet af arbejdsprøvningen. Selskabet fik derfor medhold, og der blev heller ikke tilkendt dækning af advokatomkostninger. Sagen viser, at observationsmateriale kan spille en afgørende rolle i vurderingen af en sags udfald, og at der skal være sammenhæng mellem det oplyste funktionsniveau og den faktiske adfærd.