Afslag på erhvervsevnetab trods knæ- og hjerteproblemer efter håndværk

En mand i midten af 60'erne, der havde arbejdet med fysisk krævende håndværksarbejde i over 45 år, blev sygemeldt og senere opsagt på grund af gener fra atrieflimren og slidgigt. Han blev efterfølgende tilkendt seniorpension, men fik afslag på erstatning for tab af erhvervsevne fra sit pensionsselskab. Selskabet mente, at han fortsat kunne arbejde mindst en tredjedel af tiden på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget de rette skånehensyn. Nævnets flertal gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med to tredjedele. Der blev lagt vægt på, at hans skånebehov var af fysisk karakter, og at der derfor ikke var dokumentation for, at han ikke kunne varetage ikke-fysisk belastende arbejde i mere end en tredjedel af tiden. Det blev også fremhævet, at han ikke havde gennemgået en arbejdsprøvning, som kunne have afklaret hans faktiske arbejdsevne. Sagen viser, at det ved vurdering af erhvervsevnetab har stor betydning, om der er foretaget en konkret afprøvning af arbejdsevnen, og at fysiske skånehensyn ikke automatisk udelukker andet arbejde.