Stop af erhvervsevneydelse ved skuldergener trods fleksjob

En kvinde klagede over, at hendes pensionsselskab stoppede udbetalingen af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af skuldergener. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket er kravet for varig dækning. Ankenævnet fandt det ikke urimeligt, at selskabet gik over til en vurdering af den generelle helbredsmæssige erhvervsevne, da hendes tilstand havde stabiliseret sig. Afgørende for sagen var, at de lægelige oplysninger viste, at hendes skuldergener ikke var uforenelige med at arbejde mindst halv tid. Nævnet pegede på, at hun i to arbejdsprøvningsforløb faktisk havde kunnet arbejde 19 og 21 timer om ugen uden forværring. At hun senere kun arbejdede 6 og 12 timer i andre forløb og i fleksjob, ændrede ikke på vurderingen, fordi der ikke var dokumentation for, at hendes tilstand var forværret. Nævnet fandt derfor, at hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var tilstrækkeligt nedsat, og selskabet fik medhold. Sagen illustrerer, at det er den dokumenterede helbredsmæssige udvikling og resultaterne af arbejdsprøvning, der er afgørende, når erhvervsevnetab skal vurderes, og at et lavt antal arbejdstimer i praksis ikke i sig selv beviser en forværring, hvis der ikke er lægelig dokumentation herfor.