Fortsat erhvervsevnetab efter angst og depressiv belastningsreaktion

Klager havde tidligere fået udbetalt ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af fysiske og kognitive gener efter en angst- og depressiv belastningsreaktion. Selskabet vurderede, at klagers tilstand var stationær, og at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvorfor udbetalingerne blev stoppet. Nævnet var enig i, at selskabet på et tidspunkt kunne overgå til en vurdering af den generelle helbredsmæssige erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig nok til, at et længerevarende erhvervsevnetab kunne vurderes. Men nævnet kom til et andet resultat end selskabet om selve vurderingen og fandt, at klagers erhvervsevne rent faktisk var nedsat med mindst halvdelen efter dette tidspunkt. Der blev lagt vægt på betydelige kognitive, fysiske og psykiske gener, et væsentligt nedsat funktionsniveau med omfattende skånehensyn, samt at klager i virksomhedspraktik og senere fastansættelse i fleksjob kun kunne arbejde op til 12 timer om ugen uden forværring. Selskabet skulle derfor genoptage udbetalingerne og betale klagers advokatomkostninger med 7.500 kroner inklusive moms. Sagen viser, at dokumentation for konkret funktionsnedsættelse i praksis, som arbejdsprøvning, kan veje tungt i vurderingen af erhvervsevnetab.