Afslag på erstatning for varigt men og fysioterapi efter faldulykke med rygskade

Sagen drejede sig om en mand, der faldt og slog ryggen og herefter krævede acontoerstatning for varigt men samt dækning af yderligere fysioterapibehandlinger. Han mente, at selskabet burde fastsætte en midlertidig mengrad på grund af vedvarende stærke smerter i ryg og venstre arm. Selskabet afviste at udbetale acontoerstatning under henvisning til de lægelige oplysninger i sagen, herunder at der forelå en forudbestående diskusprolaps, hvilket betød, at selskabet ikke med sikkerhed kunne fastslå, at faldet havde medført et varigt men på mindst fem procent. Selskabet afviste også at dække yderligere fysioterapi, da behandlingen ifølge forsikringsbetingelserne skulle være helbredende, og klager selv havde oplyst, at behandlingerne ikke havde nogen effekt, hvilket også fremgik af journalen. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen viser, at forudbestående lidelser kan spille en central rolle for vurderingen af, om en skade har medført varigt men, og at behandlinger, der ikke har en dokumenteret helbredende effekt, ikke nødvendigvis er dækket af en ulykkesforsikring.