Uenighed om rygskade efter rideulykke skyldtes ulykken eller knogleskørhed

Klager anmeldte en rygskade opstået ved ridning og krævede dækning under sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at der ikke var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden. Selskabet mente, at den beskrevne hændelse ikke var egnet til at forårsage det sammenfald i brystryggen, som klager havde fået, og pegede på, at klager kort efter fik konstateret osteoporose i lænderyggen.

Ankenævnet fandt, at de foreliggende lægelige oplysninger ikke gav et tilstrækkeligt grundlag til at kunne afgøre, om der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagers gener. Nævnet lagde vægt på, at osteoporosen var konstateret i lænderyggen, mens sammenfaldet var sket i brystryggen, hvor der ikke var beskrevet osteoporose eller degenerative forandringer. Selskabet blev derfor pålagt at indhente en speciallægeerklæring, som skulle danne grundlag for en ny vurdering af sagen. Klager fik medhold.

Sagen viser, at det ikke altid er tilstrækkeligt for et selskab at afvise et krav på et usikkert lægeligt grundlag. Hvis der er tvivl om årsagssammenhængen mellem en hændelse og en skade, kan det være nødvendigt at indhente yderligere lægelig dokumentation, før der kan tages endelig stilling til sagen. For forsikringstagere er læren, at man ikke bør give op, hvis man oplever, at det medicinske grundlag for en afvisning virker mangelfuldt.