Afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne efter knæskade

Klager, der arbejdede inden for et håndværksfag, blev sygemeldt på grund af knæproblemer og senere afskediget efter flere operationer. Selskabet ydede midlertidig dækning for knæskaden, men overgik senere til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, hvilket førte til afslag på fortsat dækning. Klager fik efterfølgende konstateret en ny skade i nakken, som selskabet dækkede midlertidigt separat. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en generel vurdering, da knæskaden på det pågældende tidspunkt havde stabiliseret sig tilstrækkeligt til, at en sådan vurdering kunne foretages. Nævnet fandt desuden, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst to tredjedele, blandt andet fordi hans gener ikke var uforenelige med at arbejde mindst en tredjedel af tiden med de rette skånehensyn, og fordi han ikke havde været arbejdsprøvet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise omfanget af sit erhvervsevnetab, og at mangel på arbejdsprøvning kan svække et krav om fortsat udbetaling, når selskabet vurderer, at der stadig er en vis arbejdskapacitet tilbage inden for et bredere arbejdsmarked.