Strid om beregning af erhvervsevnetabsydelser og advokatbistand

Sagen handlede om beregningen af ydelser ved tab af erhvervsevne samt om renter og advokatomkostninger. Klager og selskabet var enige om, at klagers lønindkomst i det år, hun blev syg, skulle lægges til grund ved beregningen efter forsikringens opfyldningsprincip. Klager ønskede, at en yderligere erhvervsevnetabsydelse skulle tillægges hendes årsløn, men nævnet fandt, at det ikke kunne pålægges selskabet, fordi klager selv i skadeanmeldelsen havde oplyst, at hun modtog fuld løn fra sin arbejdsgiver frem til begyndelsen af det følgende år. Nævnet kunne heller ikke kritisere, at selskabet først begyndte at betale renter fra det tidspunkt, hvor selskabet modtog dokumentation for klagers faktiske indtjening, da selskabet ikke skulle bære risikoen for, at klager oprindeligt havde oplyst en for lav indkomst. Klager fik dog medhold i, at selskabet skulle dække en del af hendes advokatudgifter, fordi selskabet efter advokatens involvering havde efterbetalt et betydeligt beløb i forhøjede ydelser og renter. Sagen viser, at korrekte oplysninger i skadeanmeldelsen har stor betydning for beregning af ydelser og renter, og at udgifter til juridisk bistand kan dækkes, hvis den fører til en forbedret erstatning.