Afslag på erhvervsevnetab ved ADD, Aspergers og hypersomni

Sagen drejede sig om afslag på udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne begrundet i ADD, Aspergers syndrom og hypersomni. Selskabet afviste udbetaling, da det ikke fandt dokumenteret, at klagers erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, hverken midlertidigt eller varigt. Ankenævnet var enig i denne vurdering. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, som primært beskrev psykiske gener, der ikke i sig selv blev anset for uforenelige med at kunne varetage et erhverv på mindst halv tid, forudsat at der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Desuden blev det tillagt betydning, at klager ikke havde gennemgået en kommunal arbejdsprøvning, som kunne have bidraget til at belyse den reelle arbejdsevne. Da klager ikke kunne løfte bevisbyrden for et dækningsberettigende erhvervsevnetab, fik selskabet medhold. Sagen viser, at det i forsikringssager om tab af erhvervsevne er den forsikrede, der skal bevise, at erhvervsevnen er nedsat i den grad, forsikringsbetingelserne kræver. Den viser også, at arbejdsprøvning ofte tillægges stor betydning som dokumentation, og at diagnoser alene ikke er tilstrækkelige, hvis de lægelige oplysninger ikke viser en funktionsnedsættelse, der forhindrer arbejde på deltid med rimelige skånehensyn.