Afslag på menerstatning efter øjenskade forårsaget af hestehoved

Sagen handlede om en kvinde, der blev ramt af en hests hoved og fik en skade på venstre øje. Hun søgte om godtgørelse for varigt men, men selskabet afviste dette med henvisning til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af, at menet lå under de 5 procent, som er en almindelig grænse for udbetaling. Selskabet pegede desuden på, at klager i forvejen var svært nærsynet, hvilket kunne have bidraget til de konstaterede forandringer i øjet, herunder glaslegemesammenfald og blødning. Nævnet fandt, at der var objektive fund i øjet, som stammede fra tidligere laserbehandling og tidligere sygdomsforløb, og at en funktionsattest bekræftede, at nærsynetheden havde haft betydning for skadens omfang. Da klager ikke kunne bevise, at menet efter selve ulykken udgjorde mindst 5 procent, fik selskabet medhold. Sagen viser, at det ved vurdering af varigt men har stor betydning, om der findes forudbestående helbredsforhold, som kan forklare hele eller dele af skaden. Det er klager, der skal bevise, at netop ulykken har forårsaget et men af en vis størrelse, og lægefaglige vurderinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tillægges stor vægt i den vurdering.