Strid om mengrad for lændegener efter trafikuheld

Sagen handlede om fastsættelse af mengrad efter et trafikuheld. Klager blev involveret i et trafikuheld og fik efterfølgende symptomer på hjernerystelse samt smerter i nakke, ryg og venstre skulder. Selskabet anerkendte varige nakkegener og fastsatte mengraden til 10 procent, men afviste at anerkende årsagssammenhæng mellem uheldet og klagers lændegener, da disse blev vurderet som forbigående. Klager mente, at hun også havde varige lændegener som følge af uheldet, og at den samlede mengrad derfor skulle være 15 procent. Uheldet var også anerkendt som en arbejdsskade, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i den forbindelse vurderet det samlede men til 15 procent, fordelt på nakke og lænd. Ankenævnet lagde afgørende vægt på denne vurdering samt på, at klager havde haft lændesmerter allerede ved undersøgelsen i akutmodtagelsen kort efter uheldet, og at hun efterfølgende gentagne gange søgte læge og fik fysioterapi for lændegener. På den baggrund fandt nævnet, at der var årsagssammenhæng, og at mengraden skulle fastsættes til 15 procent. Selskabet skulle derfor betale yderligere godtgørelse. Sagen viser, at tidlig og konsekvent dokumentation af symptomer hos læge har stor betydning for at få anerkendt varige mén, og at andre myndigheders vurderinger kan tillægges betydelig vægt.