Afvist erstatning for stjålet Rolex og telefon under taxatur

Klager anmeldte, at han havde fået stjålet et Rolex-ur og en telefon under en taxatur i en østeuropæisk by, hvor han hævdede at være blevet bedøvet og faldt i søvn, hvorefter genstandene forsvandt. Selskabet afviste dækning, fordi klager efter selskabets opfattelse ikke havde sandsynliggjort et dækningsberettigende hændelsesforløb, og pegede på flere usædvanlige omstændigheder ved forklaringen, herunder den lange varighed af turen og stedet, hvor klager blev sat af. Selskabet anførte desuden, at der kunne være tale om grov uagtsomhed, hvis klager frivilligt havde indtaget et narkotisk stof. Nævnet fandt, at sagen rejste bevismæssige spørgsmål, som ikke kunne afklares på det foreliggende skriftlige grundlag, og at en afklaring ville kræve mundtlig bevisførelse, som ikke kan finde sted for nævnet. Sagen blev derfor afvist, så den i givet fald måtte afgøres ved domstolene. Det fremgår, at en efterfølgende byretsdom endte med at frifinde selskabet. Sagen illustrerer, at Ankenævnet afviser sager, hvor afgørelsen forudsætter en egentlig bevisbedømmelse, for eksempel af modstridende forklaringer om et hændelsesforløb, og at sådanne tvister i stedet må afgøres ved domstolene.