Afslag på mengodtgørelse efter knævrid grundet forudbestående slidgigt

Klager kom til skade med sit højre knæ efter et vrid og oplevede efterfølgende smerter og andre gener. Selskabet afviste at betale mengodtgørelse, fordi det vurderede, at klager ikke var påført et varigt men på mindst 5 procent som følge af selve ulykken. Klager var uenig og klagede desuden over selskabets sagsbehandling. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde afgørende vægt på de lægelige oplysninger i sagen, som viste, at klager allerede før ulykken havde gener i knæet samt forudbestående slidgigt. Da klager ikke kunne bevise, at det netop var ulykken, der havde medført et varigt men på mindst 5 procent, kunne kravet om mengodtgørelse ikke gennemføres. Sagen illustrerer en gennemgående problemstilling i ulykkesforsikringssager, nemlig at det er forsikringstageren, der skal bevise sammenhængen mellem en konkret ulykke og et varigt men, og at forudbestående lidelser kan gøre denne bevisbyrde vanskelig at løfte. For forbrugere er lærdommen, at lægejournaler og tidligere helbredsoplysninger spiller en central rolle, når mengraden efter en ulykke skal fastsættes, og at eksisterende slid eller gener i det skadede led kan trække den vurderede mengrad ned eller helt fjerne retten til erstatning.