Dækning af halebensgener efter fødsel som ulykkestilfælde

Sagen handlede om, hvorvidt gener fra halebenet efter en fødsel kunne anses som følge af et ulykkestilfælde omfattet af en ulykkesforsikring. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at en fødsel ikke kunne betegnes som et ulykkestilfælde, og at det desuden ikke var sandsynliggjort, at fødslen var hovedårsagen til generne, som klager først søgte behandling for omkring ti måneder senere. Selskabet afviste også, at der var tale om kønsdiskrimination. Nævnet bemærkede, at vurderingen af, om der forelå en pludselig hændelse, var uafhængig af den tilskadekomnes køn. Nævnets flertal fandt, at halebenet under fødslen havde været udsat for et pludseligt, stort og kortvarigt tryk, hvilket udgjorde en ulykke i forsikringens forstand. Flertallet lagde vægt på, at klager allerede ved efterfødselskontrollen otte uger efter fødslen havde oplyst om gener fra halebenet, hvilket understøttede sammenhængen mellem fødslen og generne. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at også hændelser i forbindelse med en fødsel i visse tilfælde kan anerkendes som et ulykkestilfælde, hvis der er tale om en pludselig, kortvarig og kraftig påvirkning af kroppen, og at tidlig dokumentation af symptomer styrker sandsynliggørelsen af årsagssammenhæng.