Landmand med flexjob fik standset udbetaling af erhvervsevnetabsydelser

Sagen handlede om standsning af udbetaling af erhvervsevnetabsydelser til en selvstændig landmand, der var blevet deltidssygemeldt på grund af helbredsproblemer. Han fik senere tilkendt et flexjob i egen virksomhed på 11 timer om ugen samt hjælpemidler og personlig assistance. Selskabet afviste at udbetale ydelser, da man mente, at klager med de rette skånehensyn kunne arbejde i et omfang, der oversteg grænsen for dækning, og at han ikke var arbejdsprøvet i andre erhverv. Klager mente, at hans nuværende arbejde var særligt tilpasset hans behov, og at han ikke kunne præstere mere i andre jobfunktioner. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og lagde vægt på, at han ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret sin arbejdsevne i andre erhverv. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for, at den generelle erhvervsevne er nedsat tilstrækkeligt, og at det ikke er nok at pege på begrænsninger i det aktuelle job, hvis der ikke er foretaget en bredere vurdering af mulighederne i andre erhverv.