Afslag på erhvervsevnetab efter kognitive gener fra hjernerystelser

Klager søgte om løbende ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af kognitive gener efter hjernerystelse i forbindelse med to hovedtraumer. Selskabet afviste udbetaling, fordi klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, som forsikringsbetingelserne krævede. Ankenævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, hvor der var beskrevet begrænsede objektive fund, og hvor der ikke var beskrevet helbredsgener, der var uforenelige med at kunne arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til klagers skånebehov. Det blev også tillagt betydning, at klager efter begge hovedtraumer faktisk havde været i stand til at arbejde mere end halv tid i sit hidtidige erhverv. At klager senere i arbejdsprøvninger og fleksjob ikke kunne arbejde mere end 7,5 timer om ugen, ændrede ikke på vurderingen, da der ikke var dokumenteret en helbredsmæssig forværring. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde bevist den nødvendige nedsættelse af erhvervsevnen, og kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det ved forsikringsdækning for erhvervsevnetab er afgørende, at de lægelige oplysninger og objektive fund understøtter den påståede funktionsnedsættelse, og at faktisk udført arbejde efter skaden kan tale mod, at erhvervsevnen er nedsat i det krævede omfang.