Stop af erhvervsevnetabsydelse trods irriteret tarm og inkontinens

En klager havde fået udbetalt midlertidige ydelser fra en forsikring på grund af tab af erhvervsevne som følge af irriteret tarm, bækkenbundssmerter og inkontinens samt træthed. Selskabet stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet med rette kunne gå over til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers helbredstilstand blev anset som stationær. Klager kunne desuden ikke bevise, at erhvervsevnen var nedsat i det krævede omfang, hverken med mindst halvdelen eller senere med mindst to tredjedele. Her lagde nævnet vægt på lægelige og kommunale oplysninger, som viste, at klager rent faktisk havde arbejdet 22,5 timer om ugen i både virksomhedspraktik og fleksjob. Dette talte imod, at erhvervsevnen var nedsat i den grad, som forsikringsbetingelserne krævede. Selskabet fik derfor medhold i afgørelsen. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der skal bevise omfanget af sin nedsatte erhvervsevne, og at faktisk udført arbejde, selv i reduceret omfang som fleksjob, kan tale imod, at kravene til udbetaling er opfyldt.