Afslag på erhvervsevnetab trods rygsmerter og fleksjob på 11 timer

Sagen handlede om afslag på udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af rygsmerter. Klageren mente, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og at hun derfor havde ret til udbetaling fra sin pensionsordning. Selskabet vurderede, at hendes tilstand var stationær, og at hun ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad efter en given dato. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, som ikke beskrev gener, der var uforenelige med at arbejde mindst halv tid. Der blev også lagt vægt på, at klageren tidligere havde arbejdet 20-25 timer ugentligt i sin hidtidige funktion. At hun i praktikforløb og fleksjob kun kunne arbejde op til 11 timer om ugen, ændrede ikke nævnets vurdering, da dette ikke i sig selv beviste et varigt erhvervsevnetab på mindst halvdelen. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik medhold. Sagen viser, hvor vigtigt det er med solid lægelig dokumentation, når man søger dækning for tab af erhvervsevne. Det er ikke nok at pege på en begrænset arbejdstid i praktik eller fleksjob, hvis de lægelige oplysninger ikke understøtter en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen. Bevisbyrden ligger hos den forsikrede, og en vurdering baseret på faktisk arbejdsevne kan blive afgørende i sådanne sager.