Afslag på fuld omlavning af tandbro efter faldulykke

Klager havde efter et fald pådraget sig en porcelænsfraktur på en tand og krævede dækning for omlavning af en bro på flere tænder som følge af ulykken. Selskabet ydede delvis dækning, men afviste at betale for en fuld omlavning af broen, da erstatning for en skadet tand som led i en bro ikke kan overstige, hvad det ville koste at behandle en tilsvarende sund tand. Selskabet vurderede, at den rette og rimelige behandling var reparation af porcelænsfrakturen med et porcelænslaminat. Nævnets tandlægesagkyndige bekræftede, at selskabets tilbud fulgte forsikringsbetingelserne, og at det tilbudte beløb var rimeligt. På den baggrund kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at erstatning for tandskader, der involverer en bro, er begrænset til, hvad det ville koste at reparere en sammenlignelig sund tand, og at forsikringstagere ikke automatisk har ret til en fuld udskiftning af hele broen, selv om skaden er sket ved en ulykke. Vurderingen af, hvad der er en rimelig og nødvendig behandling, foretages ofte med hjælp fra en tandlægesagkyndig.