Begravelseshjælp afvist ved nyfødt barns død under ulykkesforsikring

Sagen handlede om, hvorvidt en ulykkesforsikring skulle udbetale begravelseshjælp, da klagers nyfødte barn døde kort efter fødslen. Klager mente, at hun burde få dækning, selv om barnet ikke var selvstændigt forsikret, fordi det ikke havde været praktisk muligt at tegne en forsikring for barnet i den korte tid, det levede. Både klager og barnets far havde ulykkesforsikring i selskabet, men denne dækkede ifølge betingelserne kun den person, der stod nævnt i policen. Nævnet fandt, at forsikringsbetingelserne klart forudsatte, at det var barnets egen forsikring, der skulle udbetale begravelseshjælp, og at klagers forsikring derfor ikke kunne bruges til dette. Nævnet bemærkede desuden, at flere personer ifølge selskabets oplysninger ikke kunne medforsikres på samme ulykkesforsikring, hvilket betød, at barnet ikke kunne have været optaget som medforsikret. Selv om nævnet fandt, at bestemmelsen om begravelsesomkostninger til børn kunne være formuleret klarere, ændrede det ikke resultatet. Selskabet fik derfor medhold i afvisningen. Sagen viser, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvem en forsikring faktisk dækker, og at man ikke automatisk kan overføre dækning fra egen forsikring til et barn, selv i en tragisk situation som denne.