Afslag på erhvervsevnetab ved hørenedsættelse, tinnitus og træthed

Sagen omhandlede en klage over afslag på udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af hørenedsættelse, tinnitus og træthed. Selskabet mente, at klagers tilstand var stationær, og at hendes erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, som krævet for udbetaling. Nævnet var enig med selskabet og fandt, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen efter det relevante tidspunkt. Nævnet lagde vægt på lægelige og kommunale oplysninger, som primært pegede på gener relateret til tinnitus og hørenedsættelse, samt at klager fortsat arbejdede 15 timer om ugen i eget erhverv uden at have været arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise omfanget af et erhvervsevnetab, og at manglende arbejdsprøvning kan svække denne bevisførelse. Den viser også, at fortsat delvis erhvervsaktivitet kan tale imod, at erhvervsevnen er nedsat i tilstrækkeligt omfang til at udløse erstatning efter en uføreforsikring.