Anerkendelse af knæskade efter smæld under løbetur

Klager kom til skade under en løbetur, hvor hun fik et smæld i det ene knæ. En efterfølgende MR-scanning viste en menisklæsion, og klager krævede anerkendelse af skaden samt udbetaling af mengodtgørelse fra sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at der manglede tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem hændelsen under løbeturen og den konstaterede skade i knæet. Ankenævnet gav klager medhold. Nævnet fandt, at klager havde sandsynliggjort, at hun kunne have et varigt mén på 5 procent eller derover som følge af hændelsen. Som konsekvens heraf pålagde nævnet selskabet at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om spørgsmålet om årsagssammenhæng, som selskabet herefter skulle inddrage i en fornyet vurdering af sagen. Afgørelsen indebar altså ikke en endelig anerkendelse af, at skaden var dækningsberettiget, men at selskabet skulle undersøge sagen nærmere med sagkyndig bistand, før det traf en ny afgørelse. Sagen viser, at der ved tvivl om årsagssammenhæng mellem en ulykke og en efterfølgende skade kan være grundlag for at kræve en uvildig lægefaglig vurdering, inden selskabet endeligt afviser et krav om mengodtgørelse.