Uenighed om afskrivning ved erstatning for rådskadet bundrem

Klager havde konstateret rådskade i en bundrem i et sommerhus fra 1962 og var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse. Tvisten gik på, hvilken afskrivningstabel der skulle anvendes ved beregning af erstatningen. Selskabet mente, at tabel G skulle anvendes, mens klager krævede erstatning efter tabel A, som giver en mindre afskrivning. Det afgørende spørgsmål var, om bundremmen i vilkårenes forstand måtte anses for at være behandlet med et træbeskyttelsesprodukt. Ankenævnet fandt, at bundremmen var behandlet ved monteringen med et formentlig kobberholdigt produkt, og at den efterfølgende utilgængelighed på grund af placeringen i en lukket konstruktion havde forhindret gentagen behandling. Derfor skulle den anses for behandlet i vilkårenes forstand, og afskrivning skulle ske efter tabel A. Nævnet bemærkede desuden, at selskabet havde inkluderet arbejder på andre bygningsdele end bundremmen i sit tilbud, og at afskrivning kun kan foretages på bygningsdele, der giver reel levetidsforlængelse. Klager fik derfor medhold i, at erstatningen skulle genopgøres. Sagen viser, at det har stor betydning for erstatningens størrelse, hvordan en bygningsdel klassificeres i forhold til vedligeholdelse og behandling, og at forsikringstagere bør undersøge grundlaget for selskabets afskrivningsberegning nærmere.