Afslag på erhvervsevnetabserstatning trods skulder- og nakkesmerter

Sagen handlede om afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Klager led af nakke- og skuldersmerter forværret af et trafikuheld og var senere blevet ansat i fleksjob på nedsat tid. Selskabet afviste at yde erstatning, fordi klager ikke havde dokumenteret et erhvervsevnetab på mindst 50 procent, som var betingelsen i policen. Selskabet lagde vægt på, at klager i en længere periode faktisk havde arbejdet mere end halv tid, og at der ikke forelå oplysninger om en helbredsmæssig forværring, der kunne forklare den senere reduktion i arbejdstid. Der forelå heller ikke dokumentation for, at klager havde forsøgt at blive arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked, hvilket normalt indgår i vurderingen af, om erhvervsevnen reelt er nedsat i det omfang, som kræves for udbetaling. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde løftet sin bevisbyrde. Sagen viser, at det ikke er nok at være tilkendt fleksjob for at få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne. Man skal kunne dokumentere en reel og betydelig nedsættelse af arbejdsevnen, og gerne gennem en bred vurdering af arbejdsmuligheder, ikke kun i den hidtidige stilling. Sagen understreger vigtigheden af at kunne redegøre for en klar sammenhæng mellem helbredsforværring og nedgang i arbejdstid, når man søger denne type dækning.