Afslag på erhvervsevnetab efter knæ- og ankelgener

Klager havde søgt om fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af knæ- og ankelgener, men fik afslag fra selskabet fra 1. juni 2021. Selskabet vurderede, at klagers tilstand var stationær, og at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand var stabiliseret nok til, at en sådan bedømmelse kunne foretages. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger primært beskrev fysiske gener i knæ og ankel, som ikke i sig selv udelukkede, at klager kunne arbejde mindst halv tid i et erhverv. Det blev også tillagt betydning, at klager kun havde været arbejdsprøvet i fysiske funktioner og ikke bredere. Da klager ikke kunne bevise, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, fik selskabet medhold i afslaget. Sagen viser, at det er den forsikrede, der har bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab, og at en bred arbejdsprøvning kan være afgørende for at dokumentere omfanget af en nedsat erhvervsevne.