Stop af erhvervsevnetabsydelser efter genoptaget arbejde med lænderyggener

Klager havde modtaget ydelser for tab af erhvervsevne i flere år på grund af lænderyggener, men selskabet stoppede udbetalingen, da det vurderede, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente fortsat at være berettiget til ydelserne. Ankenævnet lagde vægt på, at klager siden 2016 havde arbejdet 15 timer om ugen og desuden underviste på to træningshold, samt at en speciallæge havde vurderet, at hun kunne arbejde op til 20 timer om ugen. Nævnet lagde også vægt på, at klager selv havde raskmeldt sig over for kommunen. På baggrund af disse forhold fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen, og selskabet fik derfor medhold i at stoppe udbetalingen. Sagen illustrerer, at faktisk arbejdsevne og egen adfærd, herunder raskmelding og udført arbejde, tillægges stor vægt ved vurderingen af, om betingelserne for fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsydelser er opfyldt, og at lægelige vurderinger af arbejdsevne spiller en central rolle i denne type sager.