Stop for udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress og rygsmerter

Sagen handlede om en klager, der var blevet sygemeldt med stress, angst, depression samt fysiske smerter, og som senere fik tilkendt førtidspension. Selskabet havde ydet midlertidig dækning for tab af erhvervsevne, men stoppede udbetalingen, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at han fortsat havde krav på dækning. Nævnet lagde vægt på, at selskabet efter en periode med midlertidig dækning var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, altså evnen til at udføre arbejde i det hele taget og ikke kun det tidligere job. Afgørende var, at klager ikke kunne bevise, at hans generelle erhvervsevne var nedsat tilstrækkeligt. Nævnet så især på de lægelige oplysninger i sagen samt på, at klager ikke havde gennemført en arbejdsprøvning i kommunalt regi, hvilket kunne have belyst hans faktiske arbejdsevne. Da beviskravet ikke var opfyldt, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at stoppe udbetalingen. Sagen viser, at det ved langvarige erhvervsevnesager er vigtigt at have dokumentation, der understøtter graden af funktionsnedsættelse, og at en gennemført arbejdsprøvning kan have stor betydning for bevisvurderingen i sådanne sager. Selskabet fik medhold.