Afslag på men-erstatning efter fald med formodet hjernerystelse

Sagen omhandlede en kvinde, der var faldet og havde slået ryg, nakke og hoved. Hun mente, at hun havde fået varige gener efter en hjernerystelse som følge af faldet, og krævede godtgørelse for varigt men. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at det varige men var vurderet til under 5 procent, og at der manglede dokumentation for sammenhæng mellem de aktuelle gener og den anmeldte hændelse. Selskabet lagde særlig vægt på, at der ved det første lægebesøg kort efter faldet ikke var noteret oplysninger om slag mod hovedet eller symptomer typiske for hjernerystelse. Ankenævnet vurderede sagens bevismæssige grundlag og fandt, at klager ikke havde godtgjort den nødvendige årsagssammenhæng mellem faldet og de senere varige gener. Da dokumentationen ikke understøttede klagers forklaring om hovedskade ved uheldet, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen understreger vigtigheden af tidlig og præcis lægelig dokumentation efter en ulykke. Hvis symptomer på en skade, som hjernerystelse, ikke er registreret ved det første lægebesøg, kan det senere blive vanskeligt at bevise en sammenhæng mellem symptomerne og den konkrete hændelse, hvilket kan have afgørende betydning for udfaldet af en forsikringssag.