Uenighed om mengrad for håndgener efter overfald ved togindstigning

Klager blev overfaldet i forbindelse med indstigning i et tog, fik et slag i ansigtet og faldt, hvorved hun slog hænder, bækken, lænd og baller. Tvisten handlede om vurderingen af hendes varige men. Klager mente, at hendes gener i hænderne skulle give et varigt men på 10 procent, med henvisning til en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Civilstyrelsen. Selskabet vurderede derimod menet til under 5 procent, også med henvisning til udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det afgørende var, at der ikke var strakssymptomer i forhold til generne i hoved og nakke, og at udviklingen af generne i hænderne blev anset for at være begrundet i en forudbestående lidelse i nakken og ikke i selve ulykken. Efter forsikringsbetingelserne dækkede forsikringen ikke forværring af følger, der skyldtes en forudbestående sygdom eller lidelse. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering og gav selskabet medhold. Sagen viser, hvor stor betydning forudbestående lidelser kan have for vurderingen af en ulykkesskade, og at det er afgørende, om der kan påvises en direkte årsagssammenhæng mellem ulykken og de aktuelle gener. Forsikringstagere bør være opmærksomme på, at forsikringsbetingelsernes undtagelser for forudbestående lidelser kan begrænse dækningen væsentligt, selv når en konkret ulykke har fundet sted.