Afslag på udskiftning af tag og undertag efter skimmel og utæt rygning
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- tag · undertag · fugt · tilstandsrapport · syn og skøn · skadebegrebet
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om afslag på dækning for udskiftning af tagbelægning og undertag, som klager mente var forkert monteret og angrebet af skimmelsvamp samt utæt ved rygningen. En tidligere klage mod den beskikkede bygningssagkyndige havde ført til, at denne blev pålagt ansvar for manglende understrammere og inddækninger, men ikke for det forkert monterede undertag, da minimumskravet til overlæg krævede specialviden. Selskabet afviste dækning, da klager ikke havde bevist, at taget var utæt på overtagelsestidspunktet, eller at senere utætheder skyldtes fejlmontering. Nævnet lagde vægt på flere besigtigelser, hvor undertaget havde fungeret uden synlige skader i ti år, og hvor fugtniveauet i træværket blev vurderet som fornuftigt. Nævnet bemærkede også, at tagrygningen først blev undersøgt flere år efter overtagelsen, og at der ikke var konstateret fugt- eller svampeskader i trækonstruktionerne. Da klager ikke kunne bevise en skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at ejerskifteforsikring kræver konkret dokumentation af skader på overtagelsestidspunktet, og at lang tids problemfri funktion kan tale mod, at der foreligger en dækningsberettiget skade.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på udskiftning af tagbelægning og undertag. Klager anmeldte, at undertaget var monteret forkert og angrebet af skimmelsvamp. Efterfølgende oplyste klager, at taget var utæt i rygningen. Klager anførte, at taget var monteret forkert i rygningen, og at undertaget var monteret forkert, jf. monteringsvejledningen. Tilstandsrapporten indeholdt ikke oplysninger om undertaget, og klager klagede derfor til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som pålagde den beskikkede bygningssagkyndige erstatningsansvar for de manglende understrammere og manglende inddækninger ved skorstenen. Den beskikkede bygningssagkyndige blev ikke gjort ansvarlig for det forkerte monterede undertag, idet minimumskravet til overlæg på undertaget henhørte til specialviden. Selskabet anførte, at klager ikke havde godtgjort, at tagbelægningen var utæt på overtagelsestidspunktet eller at den efterfølgende utæthed ved rygningen og den vestvendte gavl skyldtes fejlmontering. Ved besigtigelserne fremstod taget tæt og intakt ved rygningen, hvorfor de påståede utætheder måtte være opstået efter overtagelsen. Selskabet anførte videre, at klager ikke havde påvist forhold ved undertaget, som på overtagelsestidspunktet udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade, som klager ikke allerede fik erstattet af den beskikkede bygningssagkyndige. Derudover havde klager ikke sandsynliggjort, at undertaget ikke ville kunne afvande indtrængende vand efter monteringen af undertagsstrammere. Selskabet tilbød at udbetale den opgjorte erstatning til klager, såfremt den beskikkede bygningssagkyndige afviste at følge afgørelsen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved tagbelægningen og undertaget, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det af selskabets besigtigelsesnotat af 18/12 2018 fremgik, at undertaget havde været monteret i 10 år uden synlige skader på underliggende trækonstruktioner, og at der ikke blev skønnet at være nærliggende risiko for opfugtning. Nævnet lagde også vægt på, at det af selskabets genbesigtigelsesnotat af 13/5 2019 fremgik, at der blev målt mellem 12-15 procent fugt i spær/træværk i tagrummet, og at fugtniveauet var fornuftigt. Nævnet lagde vægt på, at tagrygningen først blev besigtiget den 3/3 2021 af klagers bygningssagkyndige, og at tagrygningen ikke var omtalt ved selskabets besigtigelser henholdsvis den 6/12 2018 og den 26/4 2019 eller i forbindelse med skønsmandens erklæring af 31/10 2019 i klagesagen mod den bygningssagkyndige. Nævnet lagde vægt på, at der ved skønsforretningen den 31/10 2019 ikke blev registreret andre utætheder ved undertaget, end de i skønserklæringen anførte huller i undertaget og manglende tætning ved skorstensgennemføringen. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at der havde været konstateret fugtproblemer, herunder råd- eller svampeskader i ejendommens trækonstruktioner som følge af konstruktionen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, SYN OG SKØN, RYGNING, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, TAGKONSTRUKTION, TAG, UNDERTAG, VANDINDTRÆNGEN, FUGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …