Ulykkesforsikring afviste dækning efter fald på trappe med senere brud og nekrose

Sagen handlede om afslag på dækning efter et fald på en trappe, hvor klager senere blev diagnosticeret med brud og nekrose i en håndrodsknogle. Selskabet afviste kravet, fordi klager først søgte læge flere måneder efter faldet uden at nævne det, og fordi der ikke var lægelig dokumentation for umiddelbare symptomer eller en klar sammenhæng mellem faldet og den senere lidelse. Ankenævnet fandt, at det var antageliggjort, at klager kunne have et varigt mén på 5 procent eller mere som følge af ulykken, og at spørgsmålet om årsagssammenhæng derfor krævede en nærmere lægelig vurdering. Nævnet lagde vægt på, at klager rent faktisk var faldet og efterfølgende havde udviklet smerter samt fået konstateret brud og nekrose, og at selskabet ikke havde bevist, at nekrosen var medfødt eller skyldtes andre forhold end faldet. Nævnet bestemte derfor, at selskabet skulle indhente og betale for en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om årsagssammenhæng og eventuelt varigt mén, og at denne udtalelse skulle indgå i en ny vurdering af sagen. Sagen viser, at sen lægesøgning og mangelfuld tidlig dokumentation ikke nødvendigvis udelukker dækning, hvis de øvrige omstændigheder samlet gør det sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem ulykken og den konstaterede lidelse.