Uenighed om mengrad efter to håndledsbrud

Sagen drejede sig om en klager, der havde fået to håndledsbrud i venstre håndled ved en ulykke. Selskabet fastsatte det varige men til 5 procent, mens klager mente, at mengraden burde være højere. Selskabet henviste til en funktionsattest, hvor klager ikke havde nedsat bevægelighed i skulder, albue eller fingre. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at mengraden var højere end de fastsatte 5 procent. Der blev lagt vægt på, at bruddet var helet fint op, og at funktionsattesten ikke viste middelsvære smerter eller middelsvær nedsat bevægelighed. På den baggrund kunne nævnet ikke kritisere selskabets vurdering af mengraden. Sagen viser, at mengradsvurderinger i ulykkesforsikringssager i høj grad baseres på objektive lægelige undersøgelser, herunder funktionsattester, der beskriver bevægelighed og smerteniveau. Hvis en klager ønsker en højere mengrad end den, selskabet har fastsat, er det afgørende, at der foreligger konkret lægelig dokumentation, der understøtter et mere alvorligt funktionstab. Uden en sådan dokumentation vil nævnet typisk følge selskabets vurdering, selv hvis klager oplever generne som mere belastende i hverdagen.