Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter ryg- og psykiske gener

Klager havde modtaget midlertidige ydelser for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse på grund af lænderyggener og psykiske gener. Efter flere års udbetaling stoppede selskabet ydelserne, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at det var berettiget, at selskabet overgik fra en midlertidig vurdering til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand var stabiliseret. Nævnet vurderede desuden, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen. Der blev lagt vægt på lægelige oplysninger med begrænsede objektive fund samt en arbejdsprøvning, der viste, at klager kunne arbejde 15-16 timer om ugen i en fysisk funktion. Klagers indvending om, at han på grund af covid-19 ikke kunne blive yderligere arbejdsprøvet, ændrede ikke nævnets vurdering. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab ligger hos forsikringstageren, og at objektive lægelige fund og faktisk gennemført arbejdsprøvning vejer tungt i vurderingen. Det illustrerer også, at eksterne omstændigheder som en pandemi ikke nødvendigvis fritager forsikringstageren for at dokumentere sit erhvervsevnetab.