Stop af erhvervsevnetabsdækning efter skade på håndled og albue

Klager havde pådraget sig en skade på håndled, underarm og albue og fortsatte efterfølgende med at arbejde 15-18 timer om ugen i sin hidtidige funktion. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men standsede udbetalingen, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt ikke grund til at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand var stabiliseret i en sådan grad, at det var muligt at bedømme et eventuelt langvarigt erhvervsevnetab. Nævnet lagde vægt på, at klager udelukkende havde helbredsgener i det ene håndled, underarm og albue, og at hun trods dette fortsatte i sin hidtidige arbejdsfunktion, hvor hun kunne arbejde mellem 15 og 18 timer om ugen. På denne baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en generel nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Sagen viser, at midlertidige ydelser ikke automatisk fører til varig dækning, og at forsikringsselskaber kan overgå til en bredere vurdering af erhvervsevnen, når helbredstilstanden er stabiliseret. Fortsat arbejde, selv i reduceret omfang, kan blive tillagt betydning i denne vurdering.