Afvist ulykkesdækning efter besvimelse med ankelbrud

En kvinde besvimede og brækkede anklen, hvorefter hun anmeldte skaden som et ulykkestilfælde til sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste dækning, fordi det vurderede, at hovedårsagen til uheldet var sygdom, og fordi besvimelsen ikke skete pludseligt og uventet, da klager ifølge journaloplysninger havde haft varselstegn før hun besvimede. Ankenævnet var enig med selskabet og gav ikke klager ret til dækning. Nævnet lagde afgørende vægt på de lægelige oplysninger i sagen, som viste, at klager havde været under udredning for gentagne besvimelser siden 2014. En hjerteundersøgelse (ILR) viste desuden, at hun havde haft pulsfald og en kort periode uden hjerterytme i forbindelse med nærsynkope, og at symptomerne skyldtes fejlagtige reflekser i kredsløbet. Da besvimelsen dermed havde en sygdomsmæssig baggrund og ikke var udtryk for en pludselig, udefrakommende hændelse, faldt den uden for ulykkesbegrebet i forsikringsvilkårene. Sagen illustrerer et centralt princip i ulykkesforsikring: dækning kræver som udgangspunkt, at skaden skyldes en pludselig, ydre begivenhed, og ikke en tilstand der i det væsentlige er forårsaget af sygdom. Kunder med kendt sygdomshistorik bør derfor være opmærksomme på, at en efterfølgende skade, som falder sammen med kendte symptomer, kan blive vurderet som sygdomsbetinget og dermed undtaget fra ulykkesdækningen.