Uenighed om méngrad efter benskade ved kørende taxa

Sagen handlede om erstatningsopgørelsen efter en ulykke, hvor klager kom til skade med benet, da en bestilt taxa begyndte at køre, mens klager blev trukket nogle meter med. Selskabet vurderede klagers varige mén til 5 procent, men efter klage blev sagen sendt til uvildig vurdering hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede méngraden til under 5 procent. Klager mente, at erstatningen skulle være højere, og at vurderingerne ikke stemte overens med de lægelige oplysninger i sagen. Ankenævnet fandt ikke grund til at kritisere selskabets afgørelse. Der blev lagt afgørende vægt på en speciallægeerklæring, som konkluderede, at ulykken kunne have udløst allerede begyndende slid i hofterne, men ikke havde forårsaget det, og at en MR-scanning viste degenerativ lænderyglidelse, som ikke kunne tilskrives ulykken. Desuden lagde nævnet vægt på den uvildige vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sagen viser, hvordan forudbestående og degenerative tilstande kan spille en central rolle i vurderingen af méngrad efter en ulykke, og at uvildige lægelige vurderinger typisk tillægges betydelig vægt i nævnets afgørelser. Selskabet fik medhold.