Afslag på erstatning ved tab af erhvervsevne efter skuldersmerter

Sagen handlede om en kvinde, der blev sygemeldt med smerter i skulder og arm og senere blev opsagt fra sit arbejde. Hun søgte om dækning under en forsikring mod tab af erhvervsevne, men selskabet afviste, fordi hendes generelle erhvervsevne efter selskabets vurdering ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet lagde vægt på, at klagers egen læge havde vurderet tilstanden som stationær, og at der ikke var objektive lægelige fund, der kunne forklare de smerter, klager oplevede. Desuden havde klager i en længere periode faktisk kunnet arbejde over halv tid hos sin tidligere arbejdsgiver, uden at der var taget særlige skånehensyn til hendes tilstand. Efter afskedigelsen var hun ikke blevet arbejdsprøvet på en måde, der kunne belyse hendes reelle erhvervsevne, blandt andet fordi hun havde barsel i perioden. Nævnet fandt derfor, at hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat i et omfang, der udløste dækning. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise, at erhvervsevnen er nedsat i det krav, forsikringsvilkårene stiller, og at objektive lægelige fund og faktisk arbejdsevne vejer tungt i denne vurdering. Rent subjektive symptomer, uden objektiverbare fund, er sværere at få lagt til grund som tilstrækkeligt bevis for varig nedsættelse af erhvervsevnen.